GÅRDBUTIK
Økologisk, nærproduceret, fri for giftstoffer og stress – god mad er først rigtig god, når den er god for alle.
Måske skyldes det nærheden til det bakkede landskab og det brusende hav, måske de mange generationer af passionerede landmænd. Hvad årsagen end er, så kerer man sig her på egnen om maden og alle, der berøres af den.
Vores madfilosofi er et kludetæppe af det allerbedste fra vores hjemegn – kort sagt: det gode fra Österlen. Her er en smagsprøve:
Grøntsager
Rodfrugter fra Kåseberga, farverigt og vitaminrigt grønt fra Ekogården i Kabusa, asparges fra Ingelstorp eller smagfulde svampe fra Torna Hällestad, for blot at nævne nogle få. Hos os finder du altid friske primører i sæson.
Æg
På gården Farmors lycka har hønsene det godt; glade høns lægger gode æg. Man kan roligt sige, at Farmors lykke også er hønsenes lykke.
Brød
Grydebrød, franskbrød, rundstykker, baguetter og knækbrød. Vi har vidunderligt duftende brød til morgen, middag og aften – direkte fra bageren.
Kød
Fritgående græsning i flok og harmoni på frodige marker, uden stress og forebyggende medicin. Alt vores kød kommer fra landmænd, der har hjertet med. Det giver det bedste resultat – for alle og på enhver tænkelig måde.
Ost & Pålæg
Grafmans Goda, Per i Viken, Bondens bästa, Soldattorpets mejeri og Möllans ost. Sådan hedder nogle af vores helte i charcuteridisken.
Olie & Eddike
Vi byder på gyldne og smaragdgrønne herligheder fra lokale producenter, men hvad ville en oliesamling være uden en italiensk klassiker eller to? På Sicilien finder man stolte håndværkstraditioner i forening med ægte bæredygtighed. En bid af det har vi bragt herop.
Søde sager
Chokolade fra prisbelønnede producenter såsom Österlens chokladfabrik, nybagte kager fra vores egen konditor, velkendte favoritter fra Olof Viktors og meget mere. Kig ind til en hyggelig fika – eller fyld kurven med lækkerier!
Snacks
Vi har fredagshygge for enhver smag: is, grønkålschips, frugtchips, kartoffelchips, popcorn (i forskellige farver og smagsvarianter), brændte mandler, fudge, ost, pølser, chokolade (som plade eller fyldt chokolade), nødder…
Drikkevarer
På hylderne finder du noget for enhver smag – et rent slaraffenland for den nysgerrige feinschmecker!
RESTAURANT & CAFÉ
“I eat, therefore I am”
Sådan kunne det have lydt, hvis vi havde skrevet filosofihistorien. Vores store passion er mad og alt, hvad dertil hører. Hvad var vi så uden vores egen restaurant?
Vores dygtige kokke tryller velsmagende frokoster frem, hvor alle råvarer naturligvis har fået vores kvalitetsstempel. Alt laves fra bunden, så fri for tilsætningsstoffer som overhovedet muligt, lokalt produceret og overvejende økologisk. Til kaffetørsten byder caféen på friske kager, bagværk og chokolade. Ren velsmag – hele vejen fra jord til bord.
Ønsker I catering, kan I ringe eller kigge forbi til en snak direkte med vores kokke!