Velkommen til Den Engelska Trädgården på Svabesholm!
Gå på opdagelse i vores romantiske, charmerende og inspirerende besøgshave med ægte engelsk atmosfære nær Kivik på Österlen. Haven breder sig over ca. 3.000 kvm og indbyder til en hyggelig gåtur gennem farvestrålende bede, duftende roser og idylliske små havehuse. Haven er inddelt i forskellige grønne rum, heriblandt en rosenhave, dobbelte staudebede, woodland, blomstereng, drivhus og køkkenhave.
Haven åbnede i 2015 og modtog Simrishamns Kommunes Arkitekturpris i 2016 med ordene: ”en fascinerende og stilfuld have med blomsterpragt og forskellige inspirerende sektioner, der tilsammen efterlader et tiltalende og uforglemmeligt indtryk.”
Slå dig ned på en af vores engelske havebænke og nyd freden et øjeblik. Vores ønske er at give gæsterne en skøn fornemmelse af en ”kontrolleret overflod” af blomster samt masser af haveinspiration og glæde med hjem i bagagen.
I vores tilstødende planteskole finder du alt til dine egne havedrømme – lige fra klassiske Austin-roser, stauder, buske og sommerblomster til smukke krukker og tilbehør. I havebutikken kan du gå på opdagelse blandt havebøger, redskaber og fine sager til både hjem og have.
Følg os på de sociale medier for inspiration og nyheder, eller tag et stykke af vores historie med hjem ved at købe vores havebog ved indgangen.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til et af Österlens smukkeste steder! Entré 75 SEK.